Find den rigtige makeup pensel

Find den rigtige makeup pensel

Har du styr på dine forskellige makeup børster og pensler, og hvilke der passer bedst til hvad? Læs mere herunder!

Concealer

I en concealer pensel foretrækkes en børste med tætsiddende hår, der hurtigt og enkelt dækker urenheder. Vælg en mindre pensel med et fladt børstehoved med afrundet spids, for at du med høj præcision kan bruge den på små områder med urenheder. Den flade side virker godt til mellemstore områder, f.eks. hvis du ønsker at afdække mørke rande under øjnene. For afdækning af større områder kan det være en god idé, at supplere med en pensel som har et større børstehoved.

Foundation

En foundation pensel har stadig tætsiddende hår, men ikke i helt så høj grad som en concealer pensel. Foundation penslen er derfor også mere blød og bedre til at give en naturlig finish. Det gør den også let at lave udtoninger med, så kanter ved f.eks. hage og kæbelinje undgås. Bruger du fundation i hele ansigtet bør du vælge en større børste for let at få et ensartet resultat.

Pudder

Brug en stor løs børste med lange fleksible hår til påføring af pudder. De lange bløde hår er for det første god til at optage pudder fra dit produkt og dernæst til at lægge et fint og ikke alt for dækkende lag på huden.

Blush

For at lægge din blush let og præcist kan du med fordel vælge en mellemstor skrå pensel. Denne børste kan både bruges til at markere dine kindben, ved at børste let opad mod kindbenet men kan også bruges på ”æblet” af kinden for blot at tilføje lidt frisk glød. 

Øjenbryn

Ønskes et mere naturligt look end den klassiske blyant løsning til at give brynet mere fylde og farve, så kan det laves med en god skråpensel og et produkt beregnet til bryn. Hold penslen lodret på det højeste punkt af brynet og før penslen udad men den langsomt drejes til vandret. Ønskes farve i den inderste del af brynet, kan dette påføres ved at bruge penslen vandret til at børste farve ind i brynet nedefra. En brynbørste kan bruges afslutningsvis til at frisere brynene i den ønskede form.

Øjenskygge

En god øjenskygge pensel skal enkelt kunne opsamle en masse farve fra produktet og dække huden på øjenlåget pænt og behageligt. Derfor bør du kigge efter en blød børste med tætsiddende hår. Det er desuden en fordel, hvis penslen opsamler produktet så det ikke drysser og derved efterlader større mængder af øjenskygge under øjet. For at undgå dette kan du også forsigtigt duppe penslen på håndryggen inden påføring.

Et større børstehoved gør det nemt at lægge en grundfarve på hele øjenlåget og et mindre børstehoved kan bruges til at lægge farven meget præcist.

Toning

Til at tone farver ud eller lave flydende overgange bruges en blending pensel. På en blending pensel sidder hårene mere adskilte og er derfor perfekte til at tone farver ud eller blende flere forskellige øjenskygger sammen. Brug en f.eks. stor blending pensel til at blende blush eller bronzer sammen med pudder. 

Eyeliner

Skal du bruge en pensel til at lægge en øjenskygge som eyeliner, så kræver det en spids pensel eller en tæt skråpensel. Denne pensel kan også bruges, hvis du gerne vil lægge en meget præcis eller skarp kant på din øjenskygge.

Læber

En lille pensel er god til at fordele læbestift og lipgloss jævnt over læberne. Derved undgås ujævnheder og stor afsmitning. Penslen bør have lange, bløde og kompakte hår. Bruges der lipliner, så kan læbepenslen anvendes til at tone liplineren ud i læbestift eller lipgloss, så resultatet synes mere naturligt. 

Vipper

En såkaldt tromle også kendt som en mascara børste fungerer perfekt til at rede øjenvipper ud med. Den kan med fordel bruges både før og efter påføring af mascara. Det giver smukke adskilte vipper, der syner længere.

Læs mere her